Fortællinger og sange fra hjertet – Norden møder Balkan

De Gyldne Æbler

TEATER VIVA & USMIFKA PRÆSENTERER – EN FORTÆLLEKONCERT FOR BØRN FRA 6 ÅR OG VOKSNE

“Der var en gang en konge, der havde et træ som bar guldæbler…”


Sådan starter eventyret om kongesønnen, der må gå så grueligt meget igennem, før han kan blive gift med den skønne Rafinka. 



Koncertforestillingen “De Gyldne Æbler” er en dramatisering af det gamle folkeeventyr, som er skabt i samarbejde ml. Usmifka og fortælleren Katrine Faber fra Teater Viva.


Som i de gamle græske tragedier bæres fortællingen frem af en skuespiller og et kor, som understøtter og kommenterer handlingen. Brudstykker af sange fletter sig ind i fortællingen. Klange og lydcollager varskoer ildevarslende om dragens tilsynekomst, og skaber auditive billeder, når kniven skærer fjendens hoved af i ét hug.


Som publikum rives man med af de smidige temposkift og fortællingens billeder, der forstærkes af korets klangbund. Det er musik-dramatik, højt tempo, drager, hekse og store følelser.
 

Varighed: ca. 50 min.Alderstrin: fra 6 – 100 år.

Læs mere om forestillingen på Teater Vivas hjemmeside.

Se klip fra forestillingen som den tog sig ud i Ansgar Kirke i september 2010, her